En ny Tivoli-sæson står for døren
Af Jarl Cordua
Dele af denne artikel blev bragt i "Søndagsavisen" i april 2008.
Tivoli åbner i år med et nyrestaureret Nimb blandt andet med brasserie, vinotek og et butikshotel. Direktøren Lars Liebst vil fortsætte med at udvikle haven, så dele af haven har åbent hele året.
Tivoli er en levende institution både i dansk kulturliv og erhvervsliv. Derfor har ganske mange danskere en mening om de omfattende udviklingsplaner, der er for den gamle forlystelseshave. I anledningen af Tivolis åbning den 17. april har Søndagsavisen sat direktør Lars Liebst stævne på hans historiske kontor lige ved havens hovedindgang på Vesterbrogade i København.
Hvorfor laver du hele tiden om på Tivoli?
- Vi har i 10 år prøvet at tænke nyt. Det kræver en mentalitetsændring og villighed til forandring hos os alle. Forandringerne er et resultat af en målrettet strategi - et langt sejt træk - hvor Tivoli er gået fra at være en sæsonbetonet virksomhed til nu at være en helårsforretning, der giver et fornuftigt afkast. Tidligere havde vi kun en sæson, men nu har vi tre. Vi holder nu åbent i forbindelse med ”Halloween” i skolebørnenes efterårsferie i oktober og i december op til jul. Sidst vi holdt Halloween i Tivoli, kom der faktisk 280.000 gæster. Det skaber et anderledes indkomstgrundlag og gør os mere uafhængig af somre med dårligt vejr - ligesom sidste år - hvor gæsterne svigtede.
Fødevarebutikker året rundt
Hvor ender så alle disse planer? Skal Tivoli så have åbent hele året?
- Hele haven skal ikke have åbent på en gang, men dele af haven åbner vi op. I forvejen har vi i to år haft vores fusionskøkken-restaurant Wagamama, som vender ud mod gaden, så folk kan spise der hele året. Og nu åbner vi den del af facaden ud mod Bernstorffsgade, som vi kalder ”Randen”.
”Randen” er hele området af Tivoli blandt andet med den gamle og kendte restaurant Nimb, der vender ud mod Bernstorffsgade og Hovedbanegården. Bygningerne har længe haft behov for en renovering. Tivolis planer om at åbne området op med forretninger ud mod gaden er omfattende og vil blive offentliggjort senere. Dette kræver et bredere fortov og en del trafikomlægning.
- I de tre bygninger på stedet har der tidligere været restauranter, og nu vi vil gerne tilbage til, at det kulinariske kommer i centrum og kvaliteten i højsædet. Der bliver indrettet et stort brasserie og en unik gourmetrestaurant, der kommer til at holde åbent året rundt, forklarer Lars Liebst.
Der skal også indrettes butikker, der i samarbejde med fødevareproducenterne ”Løgismose” skal sælge forskellige fødevarer. Planen er også at indrette et nyt mejeri:
- Vi tilbyder friske mælkeprodukter, og gæsterne får mulighed for at følge med i processen.
Derudover kommer der en chokoladefabrik, hvor gæsterne kan overvære, at der bliver lavet flødeboller. I kælderen bliver der et vinotek efter italiensk forbillede, hvor man både kan spise og drikke. På førstesalen indrettes der et såkaldt ”butikshotel” med 13 suiter og udsigt til Tivoli.
Tivoli følger med tiden
Tivoli har i øvrigt tidligere lagt et forslag på bordet om et omfattende hotelbyggeri nær Rådhuspladsen. Hotellet skulle indrettes i et tårn og ligge på den grund, hvor det ca. 100 år gamle H.C. Andersen Slottet ligger i dag. For at realisere hotelplanerne må det slot ned, der i mange år husede Madame Tussauds voksmuseum, rives ned:
- Det var et førsteklasses grundigt og fuldt finansieret hotelprojekt, hvor vi havde en international hotelkæde i ryggen. Og så tog vi en chance og lagde alle planerne frem for offentligheden, hvor jeg også noterede mig en vis folkelig opbakning bag projektet. Vi hyrede en verdenskendt og anerkendt arkitekt Norman Foster til at tegne projektet, der faktisk også fik god omtale fra avisernes arkitektkritikere. Jeg har altid respekteret en god debat om arkitektur.
Der viste sig så ikke at være politisk opbakning hos kommunalpolitikerne på Københavns Rådhus.
- Projektet faldt på grund af Venstre og De Konservatives modstand, som især bundede i at overborgmester Ritt Bjerregaard (S) støttede det. De så det som ”hendes projekt”. Men vi respekterer den demokratiske proces, siger en skuffet Liebst, der ikke forstår politikerne:
- Var vi kommet med et eller andet lousy hotelprojekt, så kunne jeg have forstået modviljen, men det var faktisk et kvalitetsprojekt, og vores hjemmearbejde var gjort. Men det var åbenbart ikke godt nok, og så skal vi også videre!
Planerne med hotelbyggeriet er dog ikke lagt helt på hylden
- De planer er ikke længere væk end, at de ligger nede i skuffen, siger Liebst, mens hans grinende peger på rundt i sit kontor, der har mange skuffer.
Hvad skal der så ske med H.C. Andersen-slottet?
- Vi har ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske. Indtil videre tager vi det roligt.
Vi er ikke et museum
Tivolidirektøren får ikke altid ros for sine mange planer og de mange andre forandringer, som er sket i hans direktørtid. De hårdeste kritikere mener ligefrem, at Liebst i sine 12-år på posten har ødelagt den hyggelige stemning, og at Tivoli i det hele taget er for profitorienteret. Det afviser direktøren:
- Stemningen har ikke ændret sig. Vi laver løbende undersøgelser, hvor vi spørger gæsterne. De svarer, at de aldrig har været så tilfredse med Tivoli som nu. Nogle kritikere kalder sig for ”Tivolis Venner”, og det er nok udtryk for, at de ikke er helt uden humor. For de foreslår, at der slet ikke skal ske noget med haven, og det er jo ikke til gavn for Tivoli. Indimellem mistænker jeg dem for at tro, at jeg er museumsdirektør mere end direktør. Men selv museer skal tænke nyt og følge med tiden. Da jeg startede i 1996, skrev pressen helt korrekt, at der trængte til at noget ske noget nyt i Tivoli, og det har vi så forsøgt, siger Liebst, der i øvrigt tager kritikken roligt.
- I Tivoli respekterer vi den demokratiske debat. Der er en positiv side ved at være et klenodie i folks bevidsthed, og så er bagsiden, at folk har mange holdninger til haven, og sådan vil det nok altid være. Vi lytter da også til kritikerne, ligesom at vi lytter til dem, der ønsker forandringer.
Hvad er så nyt i år for publikum?
- Vi har fået renoveret Nimb, og så har vi et flot program for den klassiske musik i koncertsalen. I foråret optræder kvartetten ”Four Jacks” i Glassalen – hvor vi har forlænget spilletiden og har haft næsten har udsolgt. Til sommer er Søren Østergaards Varietéshow tilbage i Glassalen, og så har vi et nyt program for fredagsrockkoncerterne på plænen!
Kort om Tivoli
Tivoli blev grundlagt af iværksætteren Georg Carstensen (1812-1857) og åbnede den 15. august 1843. Forlystelseshaven ligger på et område, der engang var en del af Københavns gamle voldterræn. I løbet af sidste års ret kolde sommer besøgte ca. 4,1 mio. gæster haven. Det var 300.000 færre end i 2006.
Tobaksindustrien i Danmark ejer ca. 57 procent af Tivoli A/S, mens ca. 17.000 mindre aktionærer har ca. 38 pct. af aktierne. Tivoli omsatte i 2007 i alt for 920 mio. kr. og havde et overskud efter skat på 61 mio. kr.
Tivoli var i 2007 nr. 22 hvad angår verdens mest besøgte forlystelsesparker, men nr. 3 blandt Europas største forlystelsesparker.
Kort om Lars Liebst
Lars Liebst er født i 1956 i Odense, men er opvokset i Svendborg.
Han er oprindeligt uddannet som lysdesigner og stagemanager i New York.
Medstifter og leder af Grønnegårds Teatret 1982-96.
Afdelingsleder 1983-90 og senere konstitueret rektor ved Statens Teaterskole 1990-91.
Siden 1996 har Liebst været Tivolis administrerende direktør.
Han blev i 2007 udnævnt til TV2s bestyrelsesformand
Tuesday, May 13, 2008
Sunday, March 30, 2008
Gourmet og Genfærd
Denne artikel er fra juli 2006
Det renoverede Dragsholm Slot har genåbnet sin restaurant og går efter købedygtige gæster med hang til gourmet, god vin. Oveni kommer slottets historie, der rummer både gys og genfærd.
Af Jarl Cordua
"Hvis ikke vi har en Michelin-stjerne, inden jeg bliver 40, så finder jeg på noget andet at lave.”
Det er ambitionen for direktør Mads Bøttger (31), der siden august sidste år har stået i spidsen for restauranten og hotellet på det historiske Dragsholm slot i Odsherred.
"Slottets hotel og restaurant skal være førsteklasses, hvor vi ikke konkurrerer med andre på prisen", siger Mads Bøttger, der i juni efter en omfattende men nænsom renovering genåbnede restauranten ”Fadeburet” i det gamle slotskøkken. Samtidig er slottets 22 værelser blevet gjort større og moderniseret med bad og internetadgang. Derudover er 15 nye værelser i de gamle avlsbygninger kommet til som led i et ambitiøst projekt, der frem mod 2008 totalt istandsætter barokslottet ved Lammefjorden:
Der er brugt megen tid og investeringer på at renovere slottet, der oveni har ganske enorme vedligeholdelsesomkostninger. For at det løber rundt, skal vi derfor have fat i købedygtige kunder, der værdsætter stedets historie, vil spise godt og synes det er sjovt overnatte på et gammelt museum”, siger Mads Bøttger, hvis gæster især er ægtepar på weekend-ophold, private selskaber og mindre firma-konferencer.
"Det er en stor udfordring, at give slottet moderne faciliteter uden at ændre på æstetikken, magien og det historiske ved stedet" siger Mads Bøttger, som selv er vokset op på slottet, som søn af dets ejere ægteparret Inge Merete og Peter Bøttger.
Sigter højt
Mads Bøttger erkender, at niveauet for stedets restaurant under tidligere forpagtere har været svingende. Men det er der ændret på:
"Vi har skiftet råvare-leverandører ud og sigter efter at holde et meget højt niveau", siger Mads Bøttger, der vil sammenlignes med spisesteder som Falsledes kro og Fakkelgården.
Den unge direktør har en eksamen i oplevelsesøkonomi fra Handelshøjskolen med i bagagen og har desuden læst nogle år i London og i Californien. I studietiden arbejdede Mads Bøttger i den københavnske restaurationsbranche både som tjener samt i køkkenet. Til Dragsholm Slot har han dog hentet yderligere erfaring i København med en restaurantchef fra Café Victor og en køkkenchef fra Restaurant Le Sommelier. Hidtil har især gourmetaftener og vinsmagningsarrangementer ifølge Mads Bøttger vist sig at være gode trækplastre for stedet. Menukortet bærer præg af traditionel dansk samt fransk gastronomi og består af vildt og fisk, hvor man bruger egne grøntsager fra Lammefjorden. Der er også blevet anlagt en have med krydderurter, og det sker ud fra Dragsholms idé om at lave mest muligt mad helt fra bunden og bruge egne råvarer:
Det indgår også i stedets udviklingsplaner at anlægge et orangeri og et mikrobryggeri i slottets tomme staldbygninger.
Kronprinse-effekten
Går man i giftetanker kan man blive viet i slottets kirke og holde fest i Dragsholms riddersal, og Mads Bøttgers ambition er, at stå for halvdelen af årets halvtreds største bryllupper på Sjælland:
"Kronprinseparrets bryllup satte gang i efterspørgslen efter slotsbryllupper, og det har vi også mærket på Dragsholm, hvor vi har fuldt booket i år. Og der er kun to ledige lørdage næste sommer", siger Mads Bøttger.
Alle er dog velkomne til de offentlige gudstjenester, der bliver afholdt i slotskirken i forbindelse med højtider.
Offentlig adgang
Dragsholm Slot er ifølge Mads Bøttger ikke kun et sted for velhavere, og man kan sagtens få det at se uden nødvendigvis at booke et værelse på slottet. Alle besøgende kan hver dag i sommerperioden og mod betaling få en rundvisning på slottet, der sidste år havde 50.000 besøgende.
"Alle er meget velkommen her, men vær indstillet på, at kaffen og den hjemmelavede slotskage koster lidt ekstra",siger Mads Bøttger.
Går man tur rundt om slottet falder især voldgrav i øjnene sammen med parken med de mange fredede træer samt en meget stor og smuk rododendron-busk.
Jarlen går igen
For nylig blev Dragsholm Slot blev for nylig stærkt omtalt, da en efterkommer af jarlen af Bothwell krævede jarlens lig tilbageleveret til Skotland, der ellers har ligget begravet i Fårevejle Kirke i mere end 400 år. De sidste fem år af sit liv var jarlen fange på Dragsholm Slot, og ifølge legenden går han igen på slottet. Men det er han ifølge Mads Bøttger ikke alene om, for slottet hjemsøges af ikke mindre end tre genfærd.
"Der er en hvid dame, der blev muret inde engang i 1600-tallet. Hun var datter af en af slottets lensmænd. Under en ombygning i 1918 fandt man hendes skelet med et lille barnefoster", fortæller Mads Bøttger.
Den unge slotsfrøkenen skulle angiveligt have fået sit makabre endeligt, fordi hun havde ligget i med en slotskarl. Hendes forsvinden blev dengang forklaret med rejse til England, hvor hun senere skulle være død af sygdom.
"Endelig har vi den grå dame. Hun var oldfrue hos baronen, men led af kleptomani. En uvane hun som genfærd ikke har aflagt sig. I hvert fald oplever vi her på Dragsholm, at ting ind imellem forsvinder for så at dukke op et helt andet sted på slottet", siger Mads Bøttger.
-------------------------------------------------------------------------------------
Dragsholm Slot kort
Dragsholm Slot blev opført i årene omkring år 1200 af Roskilde-bispen Peder Sunesøn og er Danmarks ældst bevarede ikke-kirkelige bygning. Slottet forblev på Roskilde-bispernes hænder indtil reformationen i 1536, hvor kongen Christian III overtog det. Slottet blev i slutningen af 1600-tallet ombygget til barokstilen. 1694 blev Dragsholm Slot overtaget af den adelige familie Adeler, der beboede slottet indtil slægten uddøde i 1932.
Siden 1937 har det været i familien Bøttgers eje, samtidig med at diverse forpagtere periodevis har haft restaurant og hotel på stedet. Nu driver familien selv hotel og restaurationsvirksomheden på slottet samtidig med, at det frem mod 2008 bliver totalistandsat. Dragsholm ligger en times bilkørsel fra København.
Læs mere her om Dragsholm slot
Det renoverede Dragsholm Slot har genåbnet sin restaurant og går efter købedygtige gæster med hang til gourmet, god vin. Oveni kommer slottets historie, der rummer både gys og genfærd.
Af Jarl Cordua
"Hvis ikke vi har en Michelin-stjerne, inden jeg bliver 40, så finder jeg på noget andet at lave.”
Det er ambitionen for direktør Mads Bøttger (31), der siden august sidste år har stået i spidsen for restauranten og hotellet på det historiske Dragsholm slot i Odsherred.
"Slottets hotel og restaurant skal være førsteklasses, hvor vi ikke konkurrerer med andre på prisen", siger Mads Bøttger, der i juni efter en omfattende men nænsom renovering genåbnede restauranten ”Fadeburet” i det gamle slotskøkken. Samtidig er slottets 22 værelser blevet gjort større og moderniseret med bad og internetadgang. Derudover er 15 nye værelser i de gamle avlsbygninger kommet til som led i et ambitiøst projekt, der frem mod 2008 totalt istandsætter barokslottet ved Lammefjorden:
Der er brugt megen tid og investeringer på at renovere slottet, der oveni har ganske enorme vedligeholdelsesomkostninger. For at det løber rundt, skal vi derfor have fat i købedygtige kunder, der værdsætter stedets historie, vil spise godt og synes det er sjovt overnatte på et gammelt museum”, siger Mads Bøttger, hvis gæster især er ægtepar på weekend-ophold, private selskaber og mindre firma-konferencer.
"Det er en stor udfordring, at give slottet moderne faciliteter uden at ændre på æstetikken, magien og det historiske ved stedet" siger Mads Bøttger, som selv er vokset op på slottet, som søn af dets ejere ægteparret Inge Merete og Peter Bøttger.
Sigter højt
Mads Bøttger erkender, at niveauet for stedets restaurant under tidligere forpagtere har været svingende. Men det er der ændret på:
"Vi har skiftet råvare-leverandører ud og sigter efter at holde et meget højt niveau", siger Mads Bøttger, der vil sammenlignes med spisesteder som Falsledes kro og Fakkelgården.
Den unge direktør har en eksamen i oplevelsesøkonomi fra Handelshøjskolen med i bagagen og har desuden læst nogle år i London og i Californien. I studietiden arbejdede Mads Bøttger i den københavnske restaurationsbranche både som tjener samt i køkkenet. Til Dragsholm Slot har han dog hentet yderligere erfaring i København med en restaurantchef fra Café Victor og en køkkenchef fra Restaurant Le Sommelier. Hidtil har især gourmetaftener og vinsmagningsarrangementer ifølge Mads Bøttger vist sig at være gode trækplastre for stedet. Menukortet bærer præg af traditionel dansk samt fransk gastronomi og består af vildt og fisk, hvor man bruger egne grøntsager fra Lammefjorden. Der er også blevet anlagt en have med krydderurter, og det sker ud fra Dragsholms idé om at lave mest muligt mad helt fra bunden og bruge egne råvarer:
Det indgår også i stedets udviklingsplaner at anlægge et orangeri og et mikrobryggeri i slottets tomme staldbygninger.
Kronprinse-effekten
Går man i giftetanker kan man blive viet i slottets kirke og holde fest i Dragsholms riddersal, og Mads Bøttgers ambition er, at stå for halvdelen af årets halvtreds største bryllupper på Sjælland:
"Kronprinseparrets bryllup satte gang i efterspørgslen efter slotsbryllupper, og det har vi også mærket på Dragsholm, hvor vi har fuldt booket i år. Og der er kun to ledige lørdage næste sommer", siger Mads Bøttger.
Alle er dog velkomne til de offentlige gudstjenester, der bliver afholdt i slotskirken i forbindelse med højtider.
Offentlig adgang
Dragsholm Slot er ifølge Mads Bøttger ikke kun et sted for velhavere, og man kan sagtens få det at se uden nødvendigvis at booke et værelse på slottet. Alle besøgende kan hver dag i sommerperioden og mod betaling få en rundvisning på slottet, der sidste år havde 50.000 besøgende.
"Alle er meget velkommen her, men vær indstillet på, at kaffen og den hjemmelavede slotskage koster lidt ekstra",siger Mads Bøttger.
Går man tur rundt om slottet falder især voldgrav i øjnene sammen med parken med de mange fredede træer samt en meget stor og smuk rododendron-busk.
Jarlen går igen
For nylig blev Dragsholm Slot blev for nylig stærkt omtalt, da en efterkommer af jarlen af Bothwell krævede jarlens lig tilbageleveret til Skotland, der ellers har ligget begravet i Fårevejle Kirke i mere end 400 år. De sidste fem år af sit liv var jarlen fange på Dragsholm Slot, og ifølge legenden går han igen på slottet. Men det er han ifølge Mads Bøttger ikke alene om, for slottet hjemsøges af ikke mindre end tre genfærd.
"Der er en hvid dame, der blev muret inde engang i 1600-tallet. Hun var datter af en af slottets lensmænd. Under en ombygning i 1918 fandt man hendes skelet med et lille barnefoster", fortæller Mads Bøttger.
Den unge slotsfrøkenen skulle angiveligt have fået sit makabre endeligt, fordi hun havde ligget i med en slotskarl. Hendes forsvinden blev dengang forklaret med rejse til England, hvor hun senere skulle være død af sygdom.
"Endelig har vi den grå dame. Hun var oldfrue hos baronen, men led af kleptomani. En uvane hun som genfærd ikke har aflagt sig. I hvert fald oplever vi her på Dragsholm, at ting ind imellem forsvinder for så at dukke op et helt andet sted på slottet", siger Mads Bøttger.
-------------------------------------------------------------------------------------
Dragsholm Slot kort
Dragsholm Slot blev opført i årene omkring år 1200 af Roskilde-bispen Peder Sunesøn og er Danmarks ældst bevarede ikke-kirkelige bygning. Slottet forblev på Roskilde-bispernes hænder indtil reformationen i 1536, hvor kongen Christian III overtog det. Slottet blev i slutningen af 1600-tallet ombygget til barokstilen. 1694 blev Dragsholm Slot overtaget af den adelige familie Adeler, der beboede slottet indtil slægten uddøde i 1932.
Siden 1937 har det været i familien Bøttgers eje, samtidig med at diverse forpagtere periodevis har haft restaurant og hotel på stedet. Nu driver familien selv hotel og restaurationsvirksomheden på slottet samtidig med, at det frem mod 2008 bliver totalistandsat. Dragsholm ligger en times bilkørsel fra København.
Læs mere her om Dragsholm slot
Thursday, March 20, 2008
Jeg har nydt arbejdet fra allerførste dag
Portrættet af adm. direktør Søren Langvad fra E. Pihl & Søn blev bragt i Søndagsavisen den 7. marts 2008.
Snart 83 og stadig i spidsen for Pihl:
Jeg har nydt arbejdet fra allerførste dag
Af Jarl Cordua
Danmarks næststørste entreprenørkoncern, Pihl, står overfor et generationsskifte. Hvornår det kommer er dog endnu ukendt. I spidsen for den 120 år gamle virksomhed står derfor fortsat dansk byggeris grand old man Søren Langvad, der med sine snart 83 år har nået skelsår og alder. Pihl er i de seneste år vokset kraftigt til at blive en internationalt meget aktiv entreprenørvirksomhed blandt andet med et nyt datterselskab i Boston, USA. I Danmark er koncernen kendt for at have opført en række opsigtsvækkende byggerier i København, blandt dem Operaen for A.P. Møller-fonden og om kort tid det nye Skuespilhus for staten. Søndagsavisen har besøgt Langvad på hans kontor i Pihls hovedsæde i Lyngby.
Da jeg høfligt takker Søren Langvad for at have taget sig tid til et interview, får jeg et venligt, men ærligt svar:
- Det har jeg ellers ikke, men det får være, siger direktøren og smiler venligt.
Søren Langvad har stadig en lang arbejdsdag og er på kontoret fra halv ni til kl. seks om aftenen, dog med en pause midt på dagen. Direktøren følger stadig virksomheden tæt, selvom han ikke rejser så meget mere. De mere end halvtreds arbejdsår i Pihl beskriver han som en fornøjelse:
- Jeg har nydt det. Helt fra min allerførste dag i firmaet i 1950, siger Søren Langvad.
Siden 1971 har han siddet i den direktørstol, han overtog efter sin far, Kay Langvad. Faderen var oprindeligt ansat som ingeniør i Højgaard & Schultz, men købte virksomheden i 1947.
- Det var et gammelt hæderkronet københavnsk murermesterfirma. Den gamle ejer var dog død under krigen, og sønnen blev syg. Firmaet skrantede, fordi de ikke ville arbejde for tyskerne. Dengang var der 15 medarbejdere, men de byggede både den Svenske Kirke og Soyakagefabrikken for H.N. Andersen fra ØK.
På kontoret hænger et portrætmaleri af faren.
- Han elskede livet og var typen, der røg cigarer og drak cognac med sine mange venner i branchen. Sådan var kulturen i hans tid. Far og jeg arbejdede sammen helt frem til hans død i 1982.
Damp på kedlerne
Lyngby-virksomhedens ordrebog vidner om, at der er fuld damp på kedlerne hos Pihl, der i øjeblikket har gang i seks større projekter. På Sjælland bygger Pihl Ringvejs-motorvejen, Aller-koncernens nye hovedkontor ved Københavns Havn, det nye rigsarkiv for staten og den svenske SE-Bankens hovedsæde. I Fredericia bygger entreprenørkoncernen Saniståls centrallager, og for ikke længe siden blev det nye statsfængsel i Horsens færdiggjort.
- Der dukker hele tiden udfordringer op for os. Vi byder på en hel del projekter, og nogle af dem får vi lov til at bygge. Snart afleverer vi Skuespilhuset til staten. Den første forestilling finder sted i februar næste år. Det har været en vanskelig, men spændende opgave, siger Søren Langvad.
Udover byggerierne i Danmark, har Pihl lige nu projekter i blandt andet Sverige, Norge, Grønland, Island, Polen, England, Jamaica og i Panama i Mellemamerika. Til vinter rejser Søren Langvad derfor til Panama for at se på forberedelserne til det vandkraftanlæg, som Pihl skal bygge.
- Det bliver et gigantisk og meget spændende projekt, fortæller direktøren.
- Vi vandt kontrakten sidste år, men er i gang med at indhente tilladelser, købe materialer ind, bygge veje over floder osv. Oven i, kniber det lidt med at vinde forståelse for projektet hos de indianere, der bor i området. Der er meget, der skal falde på plads.
Vokseværk
Pihl er vokset voldsomt de seneste år både i omsætning og i mandskab, men stor omsætning er ikke et mål i sig selv, mener Søren Langvad:
- Vi har påtaget os at udføre mange af de byggeprojekter, der er blevet budt ud. Men vi skal samtidig kunne løse opgaven og siger ikke ja til flere opgaver, end vi magter. Nu er tiden kommet, hvor vi skal fordøje væksten. Omsætningsstigningen bliver beskeden i 2007 sammenlignet med de tidligere år. I vores branche sker omsætningsstigning i byger ligesom regnvejret i Danmark. Pludselig sker der noget, men siden løjer det af. Vi har haft pæn vækst i de sidste 25 år, og på kun fem år er vi blevet fordoblet, men det bliver vi gudskelov ikke ved med.
I reglen bliver Pihl færdig med projekterne til tiden:
- Selvfølgelig har vi heller ikke undgået fejltagelser, for livet byder nu engang på uforudsete forhindringer. Når man har haft 300 større byggeprojekter, så sker der afvigelser, og så gælder det naturligvis om at minimere fejlene. Alt i alt kan vi godt være vores record bekendt.
Entreprenørvirksomhed kan man ikke sammenligne med en almindelig fabrik, mener Langvad:
- Vi er ikke et firma, der bygger typehuse. Når vi bygger et vandkraftanlæg, et skuespilhus eller en opera, så er det hver gang et unikum! For eksempel har vi bygget en opera i København. Derfor er der ingen, der forestiller sig, at vi bagefter bygger seks operaer af samme slags. Operaen er et helt unikt byggeri. Det er blandt andet det, der gør det så spændende at være entreprenør, slutter Søren Langvad.
Pihls før og nu
Ingeniør- og entreprenørvirksomheden blev stiftet i 1887 af den københavnske murermester Lauritz Emil Pihl. I 1916 kom sønnen Carl med i firmaet, deraf navnet E. Pihl & Søn. I 1947 købte ingeniør Kay Langvad halvdelen af aktierne og overtog ledelsen af firmaet. Sønnen, Søren Langvad, ejer 70 pct. af aktierne i E. Pihl & Søn A.S, i daglig tale ”Pihl”. De resterende 30 pct. ejes af Søren Langvads fire børn. Egenkapitalen er på lidt over en halv milliard kr., men det er usikkert, hvad virksomheden reelt er værd. Et meget forsigtigt gæt er mindst én milliard kr., men det er helt teoretisk, for Pihl er ikke til salg. Naturligvis er man i Pihl klar over, at ejeren ikke lever evigt, men da det ligger helt fast, at virksomheden ikke er til salg, forbliver den efter alt at dømme på Langvad-familiens hænder.
Kort om E. Pihl & Søn A.S
Pihl har 2800 medarbejdere. I 2006 lå 53 pct. af omsætningen i udlandet mod 47 procent i Danmark, og omsætningen voksede med 1,8 milliarder kr. til 5,8 milliarder kr. i 2006. Pihl overhalede dermed NCC og er nu landets næststørste entreprenør kun overgået af MT Højgaard. Pihls Resultatet i 2005 var på 86 millioner kr. men steg sidste år til 110 millioner kr.
Snart 83 og stadig i spidsen for Pihl:
Jeg har nydt arbejdet fra allerførste dag
Af Jarl Cordua
Danmarks næststørste entreprenørkoncern, Pihl, står overfor et generationsskifte. Hvornår det kommer er dog endnu ukendt. I spidsen for den 120 år gamle virksomhed står derfor fortsat dansk byggeris grand old man Søren Langvad, der med sine snart 83 år har nået skelsår og alder. Pihl er i de seneste år vokset kraftigt til at blive en internationalt meget aktiv entreprenørvirksomhed blandt andet med et nyt datterselskab i Boston, USA. I Danmark er koncernen kendt for at have opført en række opsigtsvækkende byggerier i København, blandt dem Operaen for A.P. Møller-fonden og om kort tid det nye Skuespilhus for staten. Søndagsavisen har besøgt Langvad på hans kontor i Pihls hovedsæde i Lyngby.
Da jeg høfligt takker Søren Langvad for at have taget sig tid til et interview, får jeg et venligt, men ærligt svar:
- Det har jeg ellers ikke, men det får være, siger direktøren og smiler venligt.
Søren Langvad har stadig en lang arbejdsdag og er på kontoret fra halv ni til kl. seks om aftenen, dog med en pause midt på dagen. Direktøren følger stadig virksomheden tæt, selvom han ikke rejser så meget mere. De mere end halvtreds arbejdsår i Pihl beskriver han som en fornøjelse:
- Jeg har nydt det. Helt fra min allerførste dag i firmaet i 1950, siger Søren Langvad.
Siden 1971 har han siddet i den direktørstol, han overtog efter sin far, Kay Langvad. Faderen var oprindeligt ansat som ingeniør i Højgaard & Schultz, men købte virksomheden i 1947.
- Det var et gammelt hæderkronet københavnsk murermesterfirma. Den gamle ejer var dog død under krigen, og sønnen blev syg. Firmaet skrantede, fordi de ikke ville arbejde for tyskerne. Dengang var der 15 medarbejdere, men de byggede både den Svenske Kirke og Soyakagefabrikken for H.N. Andersen fra ØK.
På kontoret hænger et portrætmaleri af faren.
- Han elskede livet og var typen, der røg cigarer og drak cognac med sine mange venner i branchen. Sådan var kulturen i hans tid. Far og jeg arbejdede sammen helt frem til hans død i 1982.
Damp på kedlerne
Lyngby-virksomhedens ordrebog vidner om, at der er fuld damp på kedlerne hos Pihl, der i øjeblikket har gang i seks større projekter. På Sjælland bygger Pihl Ringvejs-motorvejen, Aller-koncernens nye hovedkontor ved Københavns Havn, det nye rigsarkiv for staten og den svenske SE-Bankens hovedsæde. I Fredericia bygger entreprenørkoncernen Saniståls centrallager, og for ikke længe siden blev det nye statsfængsel i Horsens færdiggjort.
- Der dukker hele tiden udfordringer op for os. Vi byder på en hel del projekter, og nogle af dem får vi lov til at bygge. Snart afleverer vi Skuespilhuset til staten. Den første forestilling finder sted i februar næste år. Det har været en vanskelig, men spændende opgave, siger Søren Langvad.
Udover byggerierne i Danmark, har Pihl lige nu projekter i blandt andet Sverige, Norge, Grønland, Island, Polen, England, Jamaica og i Panama i Mellemamerika. Til vinter rejser Søren Langvad derfor til Panama for at se på forberedelserne til det vandkraftanlæg, som Pihl skal bygge.
- Det bliver et gigantisk og meget spændende projekt, fortæller direktøren.
- Vi vandt kontrakten sidste år, men er i gang med at indhente tilladelser, købe materialer ind, bygge veje over floder osv. Oven i, kniber det lidt med at vinde forståelse for projektet hos de indianere, der bor i området. Der er meget, der skal falde på plads.
Vokseværk
Pihl er vokset voldsomt de seneste år både i omsætning og i mandskab, men stor omsætning er ikke et mål i sig selv, mener Søren Langvad:
- Vi har påtaget os at udføre mange af de byggeprojekter, der er blevet budt ud. Men vi skal samtidig kunne løse opgaven og siger ikke ja til flere opgaver, end vi magter. Nu er tiden kommet, hvor vi skal fordøje væksten. Omsætningsstigningen bliver beskeden i 2007 sammenlignet med de tidligere år. I vores branche sker omsætningsstigning i byger ligesom regnvejret i Danmark. Pludselig sker der noget, men siden løjer det af. Vi har haft pæn vækst i de sidste 25 år, og på kun fem år er vi blevet fordoblet, men det bliver vi gudskelov ikke ved med.
I reglen bliver Pihl færdig med projekterne til tiden:
- Selvfølgelig har vi heller ikke undgået fejltagelser, for livet byder nu engang på uforudsete forhindringer. Når man har haft 300 større byggeprojekter, så sker der afvigelser, og så gælder det naturligvis om at minimere fejlene. Alt i alt kan vi godt være vores record bekendt.
Entreprenørvirksomhed kan man ikke sammenligne med en almindelig fabrik, mener Langvad:
- Vi er ikke et firma, der bygger typehuse. Når vi bygger et vandkraftanlæg, et skuespilhus eller en opera, så er det hver gang et unikum! For eksempel har vi bygget en opera i København. Derfor er der ingen, der forestiller sig, at vi bagefter bygger seks operaer af samme slags. Operaen er et helt unikt byggeri. Det er blandt andet det, der gør det så spændende at være entreprenør, slutter Søren Langvad.
Pihls før og nu
Ingeniør- og entreprenørvirksomheden blev stiftet i 1887 af den københavnske murermester Lauritz Emil Pihl. I 1916 kom sønnen Carl med i firmaet, deraf navnet E. Pihl & Søn. I 1947 købte ingeniør Kay Langvad halvdelen af aktierne og overtog ledelsen af firmaet. Sønnen, Søren Langvad, ejer 70 pct. af aktierne i E. Pihl & Søn A.S, i daglig tale ”Pihl”. De resterende 30 pct. ejes af Søren Langvads fire børn. Egenkapitalen er på lidt over en halv milliard kr., men det er usikkert, hvad virksomheden reelt er værd. Et meget forsigtigt gæt er mindst én milliard kr., men det er helt teoretisk, for Pihl er ikke til salg. Naturligvis er man i Pihl klar over, at ejeren ikke lever evigt, men da det ligger helt fast, at virksomheden ikke er til salg, forbliver den efter alt at dømme på Langvad-familiens hænder.
Kort om E. Pihl & Søn A.S
Pihl har 2800 medarbejdere. I 2006 lå 53 pct. af omsætningen i udlandet mod 47 procent i Danmark, og omsætningen voksede med 1,8 milliarder kr. til 5,8 milliarder kr. i 2006. Pihl overhalede dermed NCC og er nu landets næststørste entreprenør kun overgået af MT Højgaard. Pihls Resultatet i 2005 var på 86 millioner kr. men steg sidste år til 110 millioner kr.
Subscribe to:
Posts (Atom)