Byggematadoren Finn Harald Simonsen

Portrætinterview med Finn Harald Simonsen blev bragt i Ugemagasinet "Fokus" den 4. januar 2007.

"Når bare man har til dagen og vejen"

Af Jarl Cordua

Finn Harald Simonsen bliver kaldt dansk byggeris ”grand old man”. Han er også kendt for at låne penge til stort set hele den kulørte del af dansk erhvervsliv. Udlandsdanskeren er formentlig god for en milliard og nyder sit otium, men bruger gerne energi på sit lejlighedshotel ”Charlottehaven” på Østerbro. Her mødte FOKUS Finn Harald Simonsen.

Det siges om Finn Harald Simonsen, at han ligesom arketyperne på nærige milliardærer spiser havregrød til morgenmad. Denne formiddag, da FOKUS møder den stenrige ejendomsbesidder i restauranten i ”Charlottehaven” på Østerbro, sidder han i stedet foran et veldækket bord og spiser brunch:
- Faktisk kan jeg også godt lide havregrød og helst med yogurt til, fastslår udlandsdanskeren, der selv bor i en lejlighed i Charlottehaven en uges tid engang om måneden, når han er i landet for at inspicere sine ejendomme.
- Østerbro er København for mig. Så jeg bor helst her, forklarer Finn Harald Simonsen, som først gav interviews for fire år siden, da han som bygherre præsenterede sit sidste store byggeri, lejlighedshotellet Charlottehaven.

Finn Harald Simonsen er 74 år, men ser faktisk yngre ud. Han er to meter høj, slank og har langt pandehår. Han ejer to jakkesæt, der er tæt på fyrre år gamle, men påklædningen denne dag minder lidt om en seminarielektors, hvis man lige fraregner løbeskoene. I de yngre år var Finn Harald Simonsen eliteløber. I mange år holdt han sig i form med at løbe ture i skoven, men for et par år siden fik han et nyt knæ på grund af slidgigt og måtte opgive at løbe. Nu er han dog begyndt lidt igen, og i Charlottehavens fitnesscenter ser de ham også:
- Der træner jeg op til tre kvarters tid tre gange om ugen. Bare lige for at få rørt musklerne, siger Finn Harald Simonsen.

Dansk byggedynasti
Det er ikke til at komme udenom, at Finn Harald Simonsen er født til penge. Hans egen formue blev grundlagt af farfaren, tømmerhandleren, entreprenøren og byggematadoren Harald Simonsen (1873-1949), der blev kaldt ”Guld-Harald” for sin enestående evne til at tjene styrtende på opførelse af lejlighedsbyggeri i mellemkrigsårenes København. Finn Harald Simonsen ejer stadig gennem sine ejendomsselskaber godt 300 lejligheder i ejendomme, hans farfar i sin tid byggede. Finn Harald Simonsens faster var i øvrigt den fra TV-programmet ”Grevinden på tredje” så kendte Erna Hamilton (1900-1996).

Hvordan ser du din farfar?
- Jeg er faktisk begyndt at studere ham meget. Min farfar var et handelstalent ud over det sædvanlige. Det startede i en kælder i St. Kongensgade, hvor han solgte støbegods. Senere blev han en ret stor tømmerhandler og teglværksejer, der solgte alle slags materialer til byggeri. Da krisen kom i 1929 stod min farfar med en masse tømmer og mursten, som ingen ville købe. Så han gik selv i gang med at bygge pæne og solide ejendomme med altan og elevator. Byggeriet var mange år forud for sin tid, og selvom det var krisetider i trediverne, fik han ingen problemer med at leje det ud.

Ligner du ham?
- På nogle områder måske. Men min farfar kunne være en særdeles barsk herre Som dreng skulle jeg sammen med min familie besøge ham i hans palæ ”Lille Amalienborg” (I dag Røde Kors’ danske hovedkvarter på Dag Hammarskiölds Allé red.) Da så jeg farfar smide en murermester ned ad trapperne, mens han råbte” De skal ikke snyde mig”. Jo, det var skam en helt anden tid. Sådan behandler man jo ikke folk i dag.
Hvordan begyndte din egen erhvervskarriere egentlig?
- Jeg var i handelslære i en tømmerhandel i Vordingborg, men det var ikke helt uden problemer for jeg var sådan en kavaler, der nu troede, at han var noget. Når så arbejderne sendte mig af sted for at hente øl, så ville jeg ikke. Derfor sagde jeg til dem, at jeg altså var kommet her for at lære noget. Resultatet blev at ingen talte til mig i en uge. Så fik jeg lært at hente øl, kan du tro. Det var ”the hard way!”

Mine første millioner
Finn Harald Simonsens arvede en stor formue allerede som 22-årig, fordi hans far Ib Simonsen døde meget tidligt.
- Min arv var båndlagt, indtil jeg fyldte 30. Så jeg ville vise, at jeg kunne selv. Det var heller ikke problemer med at få mine byggerier finansieret. Bankerne sværmede om mig. I hvert fald lånte de mig 60 millioner til at bygge for. Der var ikke nogen sikkerhed. De havde tillid til mig.
I 1958-59 kom jeg med i nogle boligbyggeprojekter. Jeg var sindssyg heldig, for i mange år efter krigen var der jo brug for boliger. Alt byggeri kunne lejes ud eller sælges. Sådan tjente jeg mine første millioner.
Siden kastede den unge byggematador sig også ud i erhvervsbyggeri:
- Jeg allierede mig med min daværende svoger Peter Levring, og vi startede vores ejendomsselskab ”Simonsen og Levring” i 1958. Han er revisor og havde forstand på det med afskrivninger. Dengang var der ret lukrative afskrivningsmuligheder på industribyggeri. Der var så meget gang i erhvervslivet, at alt kunne lejes ud. Havde et byggeri en masse fejl, så kunne jeg lægge udgifterne til ekstrareparationerne oven i prisen og alligevel komme af med det.

I skattely i Schweiz
I slutningen af tresserne gjorde Finn Harald Simonsen sig klar til at forlade Danmark:
- Politikerne havde låst huslejerne fast i den gamle boligmasse, så derfor begyndte jeg at stykke mine ejendomme ud til ejerlejligheder. Den årlige gennemsnitlige skat - inklusive formueskat - var dengang på 86 procent. Dermed tvang politikerne jo nærmest folk med initiativ til at flytte, men det var ikke den eneste grund.
Skulle Finn Harald Simonsen have glæde af den store skattekredit i kraft af de afskrivningsmuligheder, der var i byggeri, var han tvunget til hele tiden at bygge meget og større industribyggeri og dermed ansætte flere ingeniører:
- Men jeg lod være, fordi jeg vurderede, at jeg ikke var dygtig nok. Når så tiderne vender, så har man heller ikke råd til at lade sine bygninger stå tomme, og det var netop derfor at så mange byggefolk herhjemme siden hen gik ned.
Simonsens forretninger voksede også ud over Danmarks grænser:
- Dengang havde jeg også et stort byggefirma til eksport, men stod over for at involvere nogle dygtige lokale folk, men det er jeg altså ikke til, så jeg tog selv til Schweiz.
Finn Harald Simonsen startede med at bygge blot et enkelt beboelseshus:
- Det var fuld af fejl, men jeg lærte en masse af det. Dernede er der en anden mentalitet med hensyn til, hvordan husene skal se ud. Så de næste huse jeg byggede, blev tilpasset dette. Et dansk firma troede, at de bare kunne eksportere danske præfabrikerede typehuse, men de kunne ikke sælge dem. Jeg boede dernede i 11 år og havde en strålende forretning, Men min kone brød sig ikke om at bo i Lausanne. Hun havde tidligere boet i England og syntes om at være der, så vi flyttede.

Byggeboom i England
Familien Simonsens flytning til England skulle vise sig at være en rigtig god ide forretningsmæssigt.
- Så kom firsernes byggeboom under Margaret Thatcher, hvor det vigtigste var at få husene bygget færdig. Jeg købte gamle beboelsesejendomme op i London, renoverede dem og solgte dem videre. Det var i fashionable bydele som Kensington og Chelsea. Det var også erhvervsejendomme. Der kom jo en vældig velstandsstigning under Thatcher i de år.
Hvis du var ung, hvor ville du så tage hen for at lave forretning?
- Jeg ville nok tage til ét af østlandene. Ungarn, Baltikum eller Rumænien. Så vil jeg leve mig ind i samfundet, lære sproget og vigtigst af alt: Lære markedet at kende!

Lykkeriddernes långiver
Formiddagsaviserne har kaldt ham for ”Guld-Finn” eller ”onkel Finn”, fordi fallenter og lykkeriddere har løbet udlandsdanskeren på dørene for at låne penge. Blandt dem var Jan Bonde Nielsen og Kurt Thorsen. Men den trafik har det ifølge Finn Harald Simonsen længe været slut med:
- Nej, jeg gider ikke. Det giver kun problemer. Jeg har mødt dem alle sammen, og de imponerer mig sgu ikke. Jeg kan altså ikke holde ud, når der ikke er orden i pengesager. Der er de andre, jo stik modsat af mig. Hos dem flyder alting økonomisk, og det sker der ikke så meget ved, så længe det går godt. Men når det så vender, så kommer problemerne for en dag.
- Tag sådan en som Kurt Thorsen, hvor alting går så hurtigt. Han havde ikke tid til at kigge på sin økonomi. Når det så vender, kan han ikke klare det og går ned. Den indstilling har jeg ikke til tingene. Til gengæld sover jeg roligt om natten, det er det allervigtigste.
Hvad mener du om Kurt Thorsen?
- Han er en lille flink mand, men den der tur, hvor han ”legede med fyldepennen” (PFA-skandalen red.). Nej, ved du nu hvad, siger Finn Harald Simonsen, mens han ryster på hovedet.
- Jeg har sgu måttet slide for det. De andre er meget dygtige og kan helt sikkert et eller andet. Men de er gået på røven to-tre gange og skylder penge væk til højre og venstre. Og i den sammenhæng er jeg jo røvkedelig!
Du har tidligere sagt, at din formue var på 800 millioner kr. Hvad er du egentlig god for i dag?
- Det gider jeg ikke svare på. Jeg kan svare enhver sit. Hvad er jeg værd? Det er svært at sige. Hvis man realiserer det hele, hvilken pris ville man så få? Det er ikke til at sige. Jeg kunne nok få en mægtig god pris for det her (Charlottehaven red.). Men det er et pænt byggeri, så jeg siger til mig selv: Behold det dog!
Kan det alligevel tænkes, at du bygger mere?
- Jeg har ikke rigtigt lyst mere. Hvorfor skulle jeg? Når man som jeg har til dagen og vejen, så er der ikke det store behov for at kaste sig ud i nye projekter.
Du har ikke en lejlighed i Paris eller New York?
- Nej. Hvorfor dog det? Det er besværligt, og i min alder gider man ikke gå og passe det. Det er meget nemmere at bo på hotel. Ligesom her i Charlottehaven, hvor jeg altid bor, når jeg er i København.
Kunne du med din formue ikke betale fuld pris?
- Som gammel handelsmand vil man da have rabat. Enhver idiot kan jo betale fuld pris.
Hvad så når andre kommer til dig og vil have rabat?
- Selvfølgelig bliver jeg da også presset på prisen. Sådan er det. Men jeg kan jo altid sige nej…
Gør du så det?
Det sværeste ved handel er, når to velhavere står over for hinanden. For så er der ingen af dem, der vil give sig. Forleden skulle jeg købe et (dyrt red.) ur til min kone. Jeg ville have kontantrabat, men urmageren sagde, at der var et halvt års ventetid. Det siger noget om tiderne. Alting er blevet så dyrt i Danmark, fordi folk kan belåne friværdi i deres boligejendomme.
Har du andre biler end din Aston Martin?
- Ja en Volvo-stationcar, for den er så god til at flytte store ting med, og så har jeg en Morris Minor.
Hvorfor ikke en Rolls-Royce, når du nu har råd til det?
- Vorherrebevares! Så skal man jo have en chauffør oveni. Det er slet ikke mig. Og med hensyn til hurtige biler, så har jeg vist fået afreageret, det jeg skulle.

Fondseje
Overvejer du at flytte tilbage til Danmark?
- Det kan godt ske, for så vil ringen på en måde være sluttet. Nu er formueskatten afskaffet, så man ikke som før er tvunget til at bo i udlandet, men i sidste ende er det nok op til min kone.
Ejer du stadig ejendomme i England
- Jeg har solgt mine erhvervsejendomme i England. De er blevet afviklet hen ad vejen. Mine to piger skal ikke have problemer med det, når jeg damper af. Det skal være let for dem at overse.
Hvem arver dig?
- Pigerne får så de har til dagen og vejen, men mine ejendomme ryger ind i en fond. Den skal dog ikke vare evigt, så det ikke ender med, at kun sagførere styrer den. Om 100 år skal fonden opløses.


---

Finn Harald Simonsen: "Charlottehaven” er mit livsværk

Boligbyggeriet ”Charlottehaven” på Østerbro, der stod færdig i 2002 på Østerbro, er juvelen i Finn Harald Simonsens ejendomsimperium. Investeringen i byggeriet på 25.000 etagekvadratmeter var på en halv milliard kr., og Finn Harald Simonsen ejer det alene.
- Med 50 års erfaring med byggeri, gik jeg i gang og fik samlet et godt team. Arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg tegnede Charlottehaven for mig. Jeg stillede den betingelse, at byggeriet skulle rette sig ind efter de praktiske hensyn og krav, som jeg på forhånd udstak, siger Finn Harald Simonsen, der købte selve grunden allerede i 1987.
- Lejlighederne skulle være noget, som jeg i mit livs aften selv havde lyst til at bo i, Derfor skulle de alle have en ordentlig altan og et spisekøkken. Endelig kan man køre i parkeringskælderen og tage elevatoren direkte op til sin lejlighed. Som rederen siger: Der er vist rettidigt omhu.
Ejendomskomplekset består af i alt 222 lejligheder, hvor de 178 er permanent udlejet. De resterende 44 tilhører lejlighedshotellet og findes i tre kategorier: Penthouse-lejligheder på 105 kvadratmeter, mellemstørrelse på 77, og endelig en toværelses på 60 kvadratmeter. Værelserne har køkken, vaskemaskine og tørretumbler.
Charlottehaven er opkaldt efter Finn Harald Simonsens kone, Charlotte, der er indretningsarkitekt og i øvrigt har indrettet lejlighederne.
Charlottehaven består desuden af en restaurant, café samt konference samt selskabslokaler på op til 400 mennesker. Dertil kommer et fitnesscenter med svimmingpool og et parkanlæg.
Ideen med lejlighedshotel er blevet til efter britisk model og siden Charlottehaven blev bygget, er andre lejlighedshoteller kommet til eller er på vej i København.

En bukkevare
Lejlighederne i lejlighedshotellet er ”korttidslejemål” dvs. de bliver lejet ud nogle måneder ad gangen. Belægningen er god i Charlottehaven. 93 procent er på årsbasis lejet ud, og det er mere end hotellerne, som kun har 50 procent. Penthouselejlighederne koster 2000 kr. i døgnet, mens de små koster 1000 kr. i døgnet.
- Det er sket, at gode kunder har fået lidt rabat, siger Finn Harald Simonsen med en mine, der viser, at det ikke bare er noget, man får.
- Det er blevet en ”bukkevare”. Folk kommer (bukker i overført betydning red. ) og spørger om de ikke nok må få en lejlighed, men jeg er ikke højrøvet. Tiderne kan meget nemt vende!

Driver hotel
Det er første gang, at Finn Harald Simonsen selv driver forretning med hotel, café og fitnesscenter i sine egne bygninger.
- Det er faktisk sværere, end jeg regnede med. Der er en forventning hos mig, at personalet gør, som jeg beder dem om, og jeg hader, når det ikke sker. Nu er det jo ikke sådan, at jeg ved alt om driften her, men jeg beder bare om, at de siger det til mig, hvis de er uenige og ikke bare lader sig om ingenting. Ofte er det jo meget fornuftige indvendinger, og så laver vi gerne procedurerne om.

Det sidste byggeri
Finn Harald Simonsen modtog i 2002 prisen som ”årets bygherre” for byggeriet af Charlottehaven af Københavns Kommune og modtog senere bygherreprisen af Boligfonden Bikuben.
- Det er et flot byggeri og en af mine største glæder nogensinde. Jeg blev glad for, at det blev præmieret. Charlottehaven er nok det sidste, jeg bygger. Lejlighedshotellet var en god idé, men nu aber andre efter. I øvrigt kan det ikke lade sig gøre mere i dag. Priserne på grunde er alt for høje.

---

Det ejer han:

Formuen står i ejendomme og aktier

Finn Harald Simonsens formue er for et par år siden vurderet til 800 millioner kr. Med værdistigningerne på fast ejendom, og set i lyset af mandens evne til at tjene penge, så er det ikke urimeligt at skønne formuen i dag til at ligge i nærheden af en milliard kr.
En pæn del af formuen står i selskabet ”Harald Simonsens ejendomskontor ApS”, som han ejer personligt. Det er dette selskab, der ejer lejlighedskomplekset og lejlighedshotellet ”Charlottehaven” på Østerbro, som Finn Harald Simonsen i sin tid betalte en halv milliard af egen lomme for at bygge. Ejendommene er næppe mindre værd i dag.
Gennem ejendomsselskabet ”Simonsen og Levring A/S” med kontor i Østbanegade på Østerbro ejer, udlejer og administrerer han sammen med den tidl. svoger Peter Levring en række erhvervs- og boligejendomme i København og omegn. Selskabet har erhvervslejemål på ca. 100.000 kvadratmeter og ca. 250 lejligheder. Ifølge Simonsen er det i dette selskab at de bedste forretninger placeres, fordi Levring efter hans opfattelse er en dygtig forretningsmand.
Sammen med revisoren Erik Skjøtt ejede Finn Harald Simonsen igennem en del år det børsnoterede investeringsselskab First Investment Partner A/S, der nu er blevet fusioneret med et andet børsnoteret investeringsselskab Small Cap Denmark A/S. Finn Harald Simonsen ejer 10 procent af selskabet, der specialiserer sig i at investere i mindre virksomheders aktier. Det går fint. Aktien er steget med ca. 50 procent på kun ét år og havde sidste år et resultat før skat på 168 millioner kr. Simonsens ejer desuden en stor portion aktier hos to andre såkaldte ”institutionelle investorer” formentlig en dansk og en udenlandsk investeringsforening.

Døtrene arver
Udlandsdanskeren og hans kone bor i en renoveret et par hundrede år gammel præstegårdsbolig i Henley-on-Thames, syd for London. Han har tidligere ejet et lille hus i Sydfrankrig og et sommerhus i Gilleleje, men dem har han foræret til sine døtre, Julie (38), der bor i Schweiz og Camilla (40), der bor i England.
Finn Harald Simonsen passer på sine ting. Han ejer et Patek Phillippe-armbåndsur, som han gav 2500 kr. for i 1957. Det er i dag mere end en kvart million kr. værd. Derudover ejer han et maleri af en af de største danske malere, Wilhelm Hammershøi.
Rigmanden ejer flere biler, men det er kun den håndbyggede Aston Martin årgang 1985 med kaleche, der blev købt brugt i 1990, som er i luksuskategorien. Finn Harald Simonsen mener, at bilen kan sammenlignes med en Ferrari i hurtighed.
Det er de to døtre, der arver deres far. En stor del af formuen skal efter planen placeres i en familiefond med hjemsted i Danmark. Den skal sørge for at vedligeholde hans ejendomme de næste 100 år. Hvad der så skal ske med formuen, det må, vurderer Finn Harald Simonsen, arvingerne tage sig af til den tid.