Kjartan Langvad - E. Pihl & Søn

Portrætinterview med Kjartan Langvad, E.Pihl & Søn blev bragt i ugemagasinet "Fokus" den 10. august 2006.

"Familien bag Pihl & Søn"

Af Jarl Cordua

Her, der og alle vegne. Entreprenørvirksomheden E. Pihl & Søn – også kendt som Pihl -bygger over hele Danmark.

I Københavns havn ligger operaen, som Pihl byggede for A.P. Møller-fonden. Lige skråt overfor ligger det nye skuespilhus, som Lyngby-virksomheden bygger for staten. Bilister i København venter på, at motorvejen motorring 3 mod Holbæk bliver udvidet, mens de kollektive pendlere kan se frem til, at hovedbanegården bliver renoveret, og at den københavnske S-togs ringbane står færdig i 2008. Tre store offentlige projektopgaver, som Pihl er med til at løse. Men ingeniørerne fra Lyngby har også gang i projekter i Jylland. I Århus by fritlægger Pihl åen under Åboulevarden, og samtidig bygger man et nyt lukket fængsel i Horsens.
Pihl er kort sagt en virksomhed, som danskerne møder i det daglige, men i udlandet kender de også virksomheden. For halvdelen af omsætningen foregår udenfor landets grænser, hvor virksomheden bygger havneanlæg, kanaler, motorveje, lufthavne, broer, tunneller, vandforsyningsanlæg, kloakker, forbrændings og rensningsanlæg samt vandkraftværker.

Men hvem er den driftige familie - bag alle disse projekter?
FOKUS har mødt Pihl-direktøren Kjartan Langvad i Pihls moderne domicil i Lyngby, nord for København. Bygningerne har virksomheden naturligvis selv bygget.

Direktør på enogfirs
Bag den 118 år gamle virksomhed E. Pihl og Søn A.S. står familien Langvad, der i tre generationer har haft ansvaret for virksomheden. og som i dag ledes af den 81-årige Søren Langvad. Folk, der er fyldt firs, er normalt for længst gået på pension. Selv Mærsk Mc-Kinney Møller gik af som daglig leder af A.P. Møller, da han blev firs. Men i Pihl er Søren Langvad still going strong både som virksomhedens administrerende direktør og bestyrelsesformand:
- Han er meget aktiv, og det bliver han ved med, så længe at han kan, siger Søren Langvads ældste søn Kjartan Langvad (53), der er direktør i koncernen og som varetager Pihls kommunikation.
At naturen på et tidspunkt sætter en grænse for faderens virke, ændrer ikke sagen. Søren Langvad har selv tidligere udtalt, at det med arvefølgen, og hvad der siden skal ske med virksomheden, når han ikke er der mere, det må efterfølgerne selv finde ud af:
- Ja, det siger han, men faktisk er det ikke noget, vi taler med ”Søren” om, siger Kjartan Langvad, som ikke omtaler sit fædrene ophav som ”far”, når andre medarbejdere er tilstede:
- Det har sådan en underlig klang overfor medarbejderne at sige ”far” om chefen, så det har jeg stille roligt vendt mig af med, siger sønnen.

Brødrene Langvad
Kjartan Langvad er administrerende direktør for Pihlson Holding A/S - et holdingselskab, hvis vigtigste funktion er at eje alle aktierne i E. Pihl og Søn A.S, hvor driften er. Holdingselskabet er ejet og kontrolleret af Søren Langvad. Også lillebroren Stefan Langvad (49), er med i ledelsen af Pihl. Den dag deres far ikke er mere, er det efter alt at dømme de to sønner, som får en bestemmende rolle i familievirksomheden. Brødrenes to søstre arbejder ikke i virksomheden, og Kjartan Langvads børn og søskendebørn er ikke så store, at man har diskuteret en evt. fremtid for dem i Pihl. På den anden side afviser Kjartan Langvad heller ikke, at nye generationer også en dag arbejder i firmaet:
- Vi efterkommere har vel altid veneration overfor et gammelt familiefirma, men det ligger altså ikke i kortene, at børnebørnene automatisk skal ind i firmaet, siger Kjartan Langvad.
Bliver han selv skuffet, hvis hans egne børn til sin tid fravælger en fremtid i Pihl og finder på noget andet?
- Nej det kan jeg forsikre dig for, at jeg ikke bliver. Som far vil jeg glæde mig over, at se mine børn foretage sig noget, som de selv har valgt og virkelig brænder for, siger Kjartan Langvad.
Selv valgte han at læse til ingeniør som sin far og bedstefar, dog uden at hjemmet stillede krav om det.
- Min mor så gerne at jeg blev jurist, så jeg kunne formulere mig ordentligt. Men jeg fravalgte alle alternativer, og endte med at læse til ingeniør. Simpelthen fordi det var svært at finde gode argumenter imod, forklarer Langvad nøgternt.

Tredjestørst
Pihl har i de sidste år udviklet sig til at blive blandt Danmarks allerstørste entreprenørvirksomheder kun overgået af MT Højgaard og NCC.
- Vi er tredjestørst herhjemme, hvis man måler på omsætningen, siger Kjartan Langvad.
Omsætningen var i 2005 på fire mia. kr., der også afspejler fremgang udenfor landets grænser:
- I udlandet har vi haft en konstant vækst, og det gør os uafhængige af markedssituationen i Danmark. Er der en konjunkturnedgang herhjemme, så kan det blive opvejet af opgang et andet sted. Men det er ikke os, der styrer vores egen vækst. Egentlig tager vi bare opgaverne, hvor de er, siger Kjartan Langvad.
Gennem årene er selskabet vokset støt og roligt, men i 2006 regner Pihl selv med, at omsætningen bliver 800 millioner kr. eller 20 pct. større sammenlignet med 2005.
- Men væksten bliver ikke så stor i 2007. Vi har oplevet en betydelig vækst og det får vi ikke i samme grad i årene fremover, for der er en naturlig grænse for kapaciteten, vurderer Pihl-direktøren..
I Pihl mærker man også væksten ved, at medarbejderantallet stiger kraftigt:
- Hvert kvartal har vi et møde med nytiltrådte medarbejdere. I de sidste år har der i snit været ca. 30 nye medarbejdere, men sidste gang var der 50. Det giver os en stor opgave med at synliggøre Pihls kerneværdier og kultur, siger Kjartan Langvad..

Task force-kultur
Til trods for at Pihl arbejder med milliardprojekter, tænker virksomheden ikke i hierarkier, men i projektorganisationer og flade strukturer.
- Vi arbejder tværgående. Det giver en fleksibel ”task force” kultur, hvor vi samler et hold om en bestemt opgave frem for at have folk gående rundt i kasser. I kasser er der hjørner, hvor der kan samle sig støv. I stedet er vores organisationen enkel, og det giver også lave ”adresseringsomkostninger”, forklarer Kjartan Langvad.
Pihl gør også meget ud af ikke begrænse de enkelte medarbejdere:
- Jeg ved godt det lyder reklameagtig, men for os handler det om at lægge størst muligt ansvar ud til kollegerne, der er sted ude i verden arbejder på et ingeniørprojekt.. Kan tingene laves på en anden og bedre måde, så skal de ikke hjem og spørge om lov først. De har størst mulig råderum og selvstændig beslutningskompetence. Vi arbejder ikke med organisationsdiagrammer og den slags, siger Kjartan Langvad.
For et par år siden hyrede Pihl folk udefra for at finde frem til virksomhedens identitet. Man spurgte medarbejderne, hvad de fandt vigtigst ved at arbejde hos Pihl, og undersøgelsen gav et ret entydigt svar:
- Der var en medarbejder, der havde kogt beskrivelsen af os selv ned til sætningen ”glæden ved at skabe”. Jeg er naturligvis både glad og stolt over, at medarbejderne synes, at netop den sætning indeholder, det som vi står for, siger Kjartan Langvad
Sætningen er siden blevet et slogan, som Pihl bruger i dets markedsføring, men ifølge Kjartan Langvad har markedsføring i entreprenørbranchen begrænset værdi:
- Der er kun én ting, der rigtig dur markedsføringsmæssigt, og det er at levere et ordentlig produkt til tiden, påpeger Pihl-direktøren.
Det lykkes næsten altid:
- Vi har også haft skæverter, men har dog aldrig måttet forlade et arbejde. For det gør vi ikke, koste hvad det vil. Det handler naturligvis om, at vi altid tænker på, at vi skal have et fremtidigt samarbejde med vores kunder, siger Kjartan Langvad og fremhæver netop virksomhedens alder, som én af Pihls store styrker:
- Det, at vi har været i markedet i mange år, og at vi er familieejede, har haft stor betydning for vores resultater og den måde vi arbejder på, vurderer Pihl-direktøren.

Islandske rødder
Ifølge Kjartan Langvad så følger virksomhedens værdier omkring ledelse en liberal tradition, der har baggrund i Langvad-familien egne stærke islandske rødder. Kjartan Langvads egne forældre nedstammer begge fra den islandske købmand Gudjohnsen, forklarer Pihl-direktøren, som i øvrigt selv er født i Island, og ligesom sine forældre taler han også islandsk. (En slægtning er i øvrigt den islandske fodboldstjerne Eydur Gudjohnsen, der netop er skiftet fra Chelsea til Barcelona)
Den islandske forbindelse har været en vigtig del i Pihl’s udvikling. Allerede længe før krigen arbejdede Pihl i Island, og både Kjartan Langvads farfar og far arbejdede og boede på Island gennem længere perioder. I 1940 tog Søren Langvad den sidste båd ud af Europa før krigen lukkede af for persontransport fra kontinentet. Med på den samme båd var i øvrigt også Mærsk Mc-Kinney Møller, som senere endte i New York. Selv tog Søren Langvad til Island, hvor han arbejdede indtil 1946.
Langvad-familiens islandske forbindelser er stadig til stor gavn for Pihl:
- Min far gik i skole med dem, der senere kom til at udgøre den islandske elite. Ligesom de blev han sendt til Danmark for at videreuddanne sig. I årene efter, at Island blev selvstændigt i 1944, kom de hjem og satte sig efterhånden på topposterne i samfundet. Min fars venskabelige kontakter til sine gamle skolekammerater og vores islandske familiebaggrund i øvrigt er da en kæmpefordel for firmaet, siger Kjartan Langvad.

Byrådsmedlem
Men Island er ikke eneste pejlemærke for Pihls værdier. Inspiration henter man også fra antikkens Grækenland:
- Min far har i mange år været optaget af den oldgræske statsmand Perikles( 459-429 f.Kr.) fra den demokratiske bystat Athen. Perikles bad borgerne om at bygge ”en by på højen” grundlagt på de bedste af de græske traditioner: talent, viden, hårdt arbejde og demokrati, fortæller Kjartan Langvad. Han ser - ligesom sin far - virksomheden Pihl og dens medarbejdere, som redskaber der i sidste ende skal være med til at sikre et bedre og demokratisk samfund.
- Men derhjemme var der ikke de store demokratiske tiltag, konstaterer sønnen tørt, mens han smiler. Alligevel har farens idealer om at gøre nytte for samfundet som helhed også inspireret sønnen til selv at levere sit bidrag. I perioden 1995-2001 sad Kjartan Langvad i Birkerøds kommunalbestyrelse for partiet Venstre. Imidlertid opgav Pihl-direktøren den politiske karriere, fordi han ikke selv følte, at han havde tid til at passe jobbet i virksomheden. Med en ugentlig arbejdstid på 50 timer var det ikke muligt på samme tid at gøre en tilstrækkelig indsats i kommunalpolitik, men Pihl-direktøren udviklede også en vis reservation overfor kommunalpolitik:
- Langt de fleste kommunalpolitikere gør et dygtigt og seriøst arbejde, men der er meget forskel på erhvervslivet og den politiske verden, siger Kjartan Langvad.
Ifølge Pihl-direktøren, så træffes beslutninger i erhvervslivet stort set ud fra vurderinger om, hvad der er mest fornuftigt, men sådan er det derimod ikke altid, når politikerne afgør sager:
- Du oplever politikere, der argumenterer for én løsning om formiddagen. Så kommer der måske et kritisk brev fra tre vrede borgere, og så sidder de samme mennesker om eftermiddagen og mener det stik modsatte af, det de sagde før frokost. Det ligger altså langt fra beslutningsprocessen i erhvervslivet, mener Kjartan Langvad
Når han holder fri læser han dog gerne om politik og Pihl-direktøren har siden sin ungdom haft en passion for den afdøde amerikanske præsident John F. Kennedy (1917-1963) og er også medlem af det danske Kennedy-selskab. Interessen er dog ikke arvelig:
- Min far er dog mere til Winston Churchill, konstaterer Kjartan Langvad.
Pihl-direktøren har andre interesser end politik. I mange år spillede Kjartan Langvad turneringsbridge og ind imellem tager Pihl-direktøren også rundt og holder foredrag i Rotary, der er en forening, han selv betaler kontingent til.

USA
Fremtidens satsning for Pihl ligger i USA, og de første kontrakter er kommet i hus. Derfor bruger Kjartan Langvad lige nu megen tid på rejseaktivet til Boston, hvor hovedkvarteret for det nye amerikanske datterselskab ligger. Ikke desto mindre er der stadig tid og plads til at blive oprigtigt begejstring, selvom Pihl-direktøren ikke selv arbejder med detaljerede ingeniøropgaver i det daglige. Lige før interviewet slutter, fjerner Kjartan Langvad selv al tvivl om, at det stadig er ingeniøren, der har overtaget i hans liv:
- Vi har lige fået endnu en kontrakt her i april på et stort vandkraftværk i Island, hvor vi skal prøve at samarbejde med naturkræfterne. Det er meget ingeniøragtigt og et meget dramatisk projekt, som trigger enhver der arbejder med ingeniørkunst.Det er tydeligt, at det stadig handler om glæden ved at skabe for tredje generationsingeniøren Kjartan Langvad.

---

E. Pihl & A.S - kort

Entreprenørvirksomheden Pihl er mest kendt for at opføre en række kendte bygninger såsom operaen, skuespilhuset og indkøbscenteret Fields i København. Men derudover har virksomheden været med i stort set alle større danske anlægsopgaver gennem de seneste fem år – enten alene eller som en del af et konsortium.

Pihl bygger stort set alt: Havneanlæg, kanaler, motorveje, togbaner, lufthavne, broer, tunneller, vandforsyningsanlæg, kloakker, forbrændings og rensningsanlæg samt vandkraftværker både i og udenfor Danmark. I øjeblikket arbejder virksomheden i Nordatlanten, Afrika, Europa, Mellemøsten, Fjernøsten, stillehavsområdet og Caribien. Pihl er i top 75 på verdensplan, når det gælder eksporterende entreprenørvirksomheder.

E. Pihl & Søn er blandt Danmarks ældste entreprenørvirksomheder og blev i 1887 stiftet af den københavnske murermester Lauritz Emil Pihl. I 1916 kom sønnen Carl med i firmaet, deraf navnet E. Pihl & Søn. Men det var ingeniøren Kay Langvad som udviklede selskabet. I 1947 købte han halvdelen af aktierne, og det er i dag hans søn Søren Langvad, som gennem holdingselskabet Pihlson sidder på 70 pct. af aktierne i E. Pihl & Søn A.S i daglig tale ”Pihl”. De resterende 30 pct. ejes af Søren Langvads børn.

Sønnerne Kjartan og Stefan Langvad er begge ansat i Pihl. Stefan Langvad er medlem af direktionen og ansvarlig for økonomi. Kjartan Langvad er også med i ledelsen. Først og fremmest som arbejdende bestyrelsesmedlem for Pihl, men også som leder af Pihls datterselskab i USA.

Pihl, der i 2005 omsatte for fire mia. kr., er blandt de tre største entreprenør-virksomheder i Danmark og omkring halvdelen af omsætningen sker her i landet.

Virksomheden er bundsolid. Ifølge Pihls egne regnskaber har virksomheden aktiver for knap 1,8 mia. kr. heraf er de likvide beholdninger på mere end 400 mill. kr. og der er kun lidt gæld. I 2005 blev resultatet før skat på 132 mill. kr., hvilket var virksomhedens hidtil bedste. Pihl betalte 44 mill. kr. i skat. Pihl har i alt omkring 2350 medarbejdere. Egenkapitalen er på en halv milliard kroner. Et forsigtigt skøn er, at virksomheden er mindst tre gange så meget værd. Men det er teoretisk, for virksomheden er ikke til salg.

Selskabet ejer datterselskaber på Island, hvor Langvad-familien har rødder, Grønland og i Tyskland. Senest har Pihl oprettet et amerikansk selskab Pihl Inc. med kontor i Boston på USA’s østkyst.

Virksomhedens hovedkontor ligger på Nybrovej i Lyngby, mens kontoret i Jylland ligger i Vejle.

Læs mere om E. Pihl & Søn A.S. på www.pihl-as.dk

---


Erhvervsmand kritiserer regering for svigt

I foråret var der en heftig debat i kølvandet på Muhammed-sagen mellem dele af erhvervslivet og en række højtstående Venstre-politikere. Erhvervslivet følte sig svigtet af politikerne i sagen, fordi den røre Muhammed-tegningerne vakte i de muslimske lande nogle steder førte til en boykot af danske produkter og virksomheder. Venstre-toppen svarede dog igen med at kritisere erhvervslivet for kun at tænke mere på deres egen pengepung frem for hensynet til den almindelige ytringsfrihed. Direktør i Pihl & Søn A.S Kjartan Langvad, der selv er medlem af Venstre, kritiserer nu blandt andet på sine partifæller i regeringen, som han i denne sag mener gå højrefløjens ærinde:
- Det politiske midte i Danmark har kritiseret erhvervslivet, noget som vi hidtil har været fri for. Samtidig viger den tilbage for at kritisere højrefløjen. Efter min mening bør den politiske midte i dansk politik varetage erhvervslivets interesser frem for højrefløjens, mener Kjartan Langvad.
Pihl og søn har dog ikke selv konkret oplevet problemer som følge af Muhammed-sagen.
- Det er dog et rent tilfælde, at vi ikke i øjeblikket har opgaver i muslimske lande, for det har vi haft før, siger Kjartan Langvad