Skibsrederen kom forbi

Reportageartikler fra A.P. Møller-Mærsk' generalforsamling i april 2006, som blev bragt i let forkortede udgaver i Ugemagasinet "FOKUS" 27. april 2006.

Af Jarl Cordua

I skæret fra fotografernes blitzlys og ganske langsomt, men med sikre elegante skridt skrider den snart 93-årige Mærsk Mc-Kinney Møller ind i salen i Bella Center. Den aldrende skibsreder er omgivet af sortklædte sikkerhedsvagter. Som var han en populær rockstjerne eller politiker, standser han op, giver hånd og smiler til de mange aktionærer, der tager sig mod til at forstyrre ”Hr. Møller” for at trykke hans hånd.
- Goddag, det er længe siden, siger Hr. Møller elskværdigt til et ægtepar i halvfjerdserne, og bidrager dermed på stedet til legenden om hans blændende hukommelse.
Vi er til A.P. Møller- Mærsk årlige generalforsamling. Det er 13 år siden, at Hr. Møller stoppede som leder af de daglige forretninger i firmaet A.P. Møller og overlod ansvaret til skibsreder Jess Søderberg. Alligevel er det først og fremmest ham – ”ikonet Hr. Møller” – som aktionærerne er kommet for at se.
- De var en god borgmester, siger Hr. Møller og nikker anerkendende. Han stopper op og giver hånd til Brøndbys tidligere borgmester Kjeld Rasmussen.
- Han er en gammel fan, og det er i øvrigt gensidigt, forklarer en sædvanlig kæk Kjeld Rasmussen.
Skibsrederen fortsætter op mod scenen og det lange podium, hvor der er opstillet navneskilte for hver af bestyrelsens medlemmer. Neden for podiet står ca. 40 mennesker, de fleste i mørke jakkesæt. Blandt dem er A.P. Møller – Mærsks bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, som om lidt skal aflægge årsberetningen. Det er to og et halvt år siden, at hr. Møller præsenterede ham som efterfølger på posten, og ved samme lejlighed selv trak sig fra bestyrelsen.
Nærmest podiet til højre sidder Mærsk-familien på første række. Skibsrederens tre døtre og flere af børnebørnene er også mødt op til generalforsamlingen i ”morfars firma”. Der bliver sagt goddag, trykkes hænder, og så kindkysses der en hel del. Toppen af Mærsk-hierarkiet – skibsrederne, andre topledere og bestyrelsesmedlemmerne med deres fruer blander sig med familien, og den private stemning minder om en fætter-kusine-sammenkomst. Imens sidder aktionærerne - størstedelen pensionister - andægtigt og betragter den eksklusive kreds af ejere og topledere.

Seniorpartner og enehersker
Selvom Mærsk Mc-Kinney Møller ikke tager ordet på generalforsamlingen er, han med titel af ”Senior Partner” stadig én af de i alt fem skibsredere i firmaet og naturligvis med, når de allervigtigste beslutninger bliver taget. Hver dag kl. 9.15 møder han i hovedsædet på Esplanaden 50, og han tager stadig trapperne op til kontoret på 6. sal. I tiden umiddelbart efter sin afgang som bestyrelsesformand helligede skibsrederen sig arbejdet med opførelsen og indretningen af Operaen. I dag bruger landets mest omtalte pensionist megen tid på at læse udenlandske aviser, og han rejser stadig en del. Lige inden generalforsamlingen havde han været en tur rundt i USA. Først fløj han til Los Angeles siden Houston i Texas, Miami i Florida, Norfolk i Virginia og endelig til New York for blandt andet at se virksomhedens anlæg. Han følger virksomheden tæt, og det forstår man godt. Mærsk Mc-Kinney Møller er nemlig, så længe han lever, både reelt og formelt enehersker over Danmarks suverænt største virksomhed A.P. Møller – Mærsk. Det bestemte hans far skibsreder Arnold Peter Møller allerede i 1940’erne. Størstedelen af de bestemmende aktier lagde han over i en nyoprettet ”almen fond” og samtidig skrev han i vedtægterne, at han efter sin egen død overlod al magt over Almenfonden til sin søn. Fonden ejer i dag over halvdelen af de stemmeberettigede A-aktier i selskabet A.P. Møller – Mærsk A/S. Dermed kan fondens bestyrelse - i realiteten dens formand Hr. Møller - helt alene bestemme, hvem der sidder i bestyrelsen for A.P. Møller- Mærsk A/S. Skibsrederen bevarer derfor helt og alene kontrollen med selskabet.

Del og Mærsk
Den dag Hr. Møller er endelig borte, hviler kontrollen med virksomheden på tre forbundne ben:
Det første ben ”Firmaet A.P. Møller A/S”, hvor hele driften ligger, og hvor de daglige beslutninger træffes, ejes af det andet ben ”A.P. Møller- Mærsk A/S”, der igen for størstedelens vedkommende ejes og kontrolleres af det tredje ben: Den største aktionær ”A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” også kaldet Almenfonden. Men til trods for det ledes A.P. Møller – Mærsk A/S af ”Firmaet A.P. Møller”, hvor chefen er skibsreder Jess Søderberg.
I A.P. Møller – Mærsk A/S sidder bestyrelsesformanden Michael Pram Rasmussen ved roret. Sammen med resten af bestyrelsen – de to Mærsk-døtre og nogle af hr. Møllers håndplukkede veltjente veteraner fra dansk erhvervsliv, er det Pram Rasmussens opgave at udpege en ledelse og i øvrigt deltage i virksomhedens store strategiske beslutninger. Pram Rasmussen er dog ikke kendt for den samme vane, som de to forgængere på bestyrelsesformandsposten A.P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller var berygtede for: at blande sig i virksomhedens daglige forretninger. Alligevel er jobbet så krævende, at han i efteråret droppede sin stilling som adm. direktør for Topdanmark for at hellige sig opgaven som bestyrelsesformand.
Hr. Møller har sikret sig, at hans familie stadig har et ord at skulle have sagt i deres fars og morfars virksomhed, den dag han går bort. De to døtre Ane Mc-Kinney Uggla og Leise Mc-Kinney Arnesen er ud over at være medlem af A.P. Møller – Mærsk A/S’s bestyrelse også bestyrelsesmedlemmer i almenfonden, men de får ikke samme enevældige magt, som deres far. Resten af almenfondens bestyrelse består af nogle af Hr. Møllers mest betroede folk så som underdirektør Lars-Erik Brenøe og den tidligere Danske Bank-direktør Knud Sørensen.
Betydningen af datteren Ane Mc-Kinney Ugglas post som næstformand i A.P Møller – Mærsk skal nok ikke overvurderes, når man taler om virksomhedens drift:
- Hun har næppe større operationel indsigt i virksomheden, men er familiens formelle repræsentation i den, vurderer aktieanalytikeren Torben Krogh Nielsen, Saxo Bank.
Omkring halvdelen af A.P. Møller - Mærsk A/S værdier ligger i almenfonden, som mest er kendt for en donation på 2½ mia. kr. til opførelsen af operaen på Dokøen i København. Derudover punger fonden gerne ud til renoveringer af nationale symboler så som Fregatten Jylland eller byggerier for det danske mindretal syd for grænsen. Senest har fonden givet penge til en helikopterlandingsplads på Rigshospitalets tag og næsten 100 millioner kr. til en elektron-mikroskoper på Danmarks Tekniske Universitet.

Fokus på værdierne
For ikke mange år siden var A.P. Møller-koncernen til at overskue, og topchefen fulgte med i mange detaljer. Men tiden stiller nye krav, og det er også for længst gået op for topledelsen.
På grund af de mange opkøb og selskabets store vækst er staben af medarbejdere i A.P. Møller – Mærsk på 15 år vokset fra 35.000 til 110.000 ansatte. Det ligger der en ganske stor opgave for ledelsen i at sørge for, at alle disse nye medarbejdere kender A.P. Møller – Mærsk’ særlige ”værdier”. Barometeret har derfor længe peget i retning af mere åbenhed hos A.P. Møller, og der peges på Jess Søderberg som igangsætteren. I offentligheden har Søderberg signaleret mindre topstyring, og der er blevet afholdt en række møder med ledende medarbejdere, hvor tabuer og myter i virksomheden er blevet vendt. Alt sammen tiltag, der løser lidt op på virksomhedens stramme image. Desuden har Søderberg i interviews peget på, at medarbejderne skal fremstå som gode eksempler. De skal være gode samfundsborgere i de lande, de opererer i, og opføre sig ordentligt. Så skal de naturligvis blive dygtigere hele tiden og behandle kunderne godt. Det er værdier, få kan være uenig i. At den fornyede fokus på værdierne vil forandre virksomhedskulturen i selskabet til ukendelighed, maner topledelsen i jorden:
- Vores image er et resultat af historien, men også af nutiden, sagde Søderberg til dagbladet Børsen i januar, og hans bestyrelsesformand fulgte linjen op på generalforsamlingen:
- Vore værdier og en stærk kultur har været afgørende for A.P. Møller-Mærsks udvikling i mere end 100 år, sagde Michael Pram Rasmussen.
At A.P Møller skulle forlade sin særlige – for nogle gammeldags - stil blev indirekte afvist af Pram Rasmussen i hans beretning på generalforsamlingen:
- Processen blev sat i gang af Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller med udgangspunkt i de holdninger og retningslinier, som han – og før ham hans far A.P. Møller - har givet gruppens ledelse, og som kendetegner gruppen i dag, sagde Pram Rasmussen.
Blandt de værdier, der ikke laves om på, hentyder bestyrelsesformanden utvivlsomt til de, der ligger i vendingen ”rettidig omhu” - et udtryk, der for længst har dannet skole i dansk erhvervsliv og som er en del af hele myten om A.P. Møller. Stifteren Arnold Peter Møller brugte ”læresætningen” i et brev til sin søn Mærsk: ” Intet tab bør ramme os, der ikke kan undgås ved rettidig omhu”. Hvor meget i erhvervslivet handler om at tjene penge ved at tage rigtige beslutninger hurtigt, så er udgangspunktet anderledes hos A.P. Møller. Her er fokus på det arbejde, der skal gøres, FØR beslutningen bliver taget. Sjusk tolereres derfor ikke, og ordet ”tilfældigt” bruger man ikke hos A.P. Møller i en positiv betydning. Når hjemmearbejdet er gjort godt og grundigt, så er man klar til vigtige beslutninger. Ikke før. Banalt for nogle, mens andre ophøjer det til stor filosofi. Igennem et halvt århundrede, før det for alvor blev moderne og smart i erhvervslivet at synliggøre virksomhedernes åndelige værdier, har hver eneste medarbejder i A.P. Møller måttet efterleve dem. Det siger lidt om Arnold Peter Møllers evne til at være forud før sin tid med hensyn til det, man i dag kalder ”værdibaseret ledelse”.

Tiden efter Hr. Møller
Historien om A.P. Møller – Mærsk A/S er en virksomhedshistorie om to mænd – far og søn – som i hver deres tid drev det vidt. Men et dynasti blev det ikke. Ingen af Mærsk Mc-Kinney Møllers døtre – alle omkring de 60 år – har været på tale som leder af virksomheden, og det faldt heller ikke i svigersønnernes lod at efterfølge skibsrederen.
- Der var jo virkelig ikke nogen fra familien til at tage over. Der er nu indledt en tradition for, at lederen af A.P. Møller findes uden for familien. Det er et pragmatisk valg, og det skal Mærsk Mc-Kinney Møller bestemt have credit for, siger aktieanalytiker Torben Krogh Nielsen, fra Saxo Bank.
Der spekuleres konstant i, hvem der efterfølger den 62-årige Jess Søderberg, som på generalforsamling meldte klart ud, at han går som leder, når kontrakten udløber i 2009. Alle tre nuværende skibsredere Thomas Thune Andersen, Tommy Thomsen og Knud E. Stubkjær spås gode chancer, da det regnes for sikkert, at en ny topchef findes internt i A.P. Møller.
- Søderbergs afløser er endnu ikke fundet, men selvfølgelig har han tænkt over det. Spørgsmålet er, om det bliver én af de nuværende redere. De er alle oppe i årene, siger Torben Krogh Nielsen.
De tre skibsredere er omkring 50 år. Men også den 46-årige jurist og finansdirektør Eivind Kolding er ifølge iagttagere med i opløbet, og senest har dagbladet Politiken udnævnt ham som favorit.
Dertil kommer også spekulationer om, hvorvidt Ane Mc-Kinney Uggla’s sønner Robert Mærsk Uggla og Johan Pedersen Uggla, der begge er i tyverne og har indledt karrierer i firmaet, en dag vil sætte sig i morfars stol. Men eventuel særbehandling af børnebørnene afvises blankt af underdirektør Lars-Erik Brenøe med, at alle uden undtagelse skal bevise deres værd.

Uden Emma
Generalforsamlingen bliver også husket for, at den foregik uden Hr. Møllers hustru gennem 65 år, Emma, der døde kort før jul. Og som det allerførste udtalte Michael Pram Rasmussen nogle få velvalgte mindeord om skibsrederens afdøde hustru.
Der bliver længere mellem skibsrederens officielle optrædener. Rampelys er noget Hr. Møller helst holder sig fra, og han giver ikke flere interviews. Det er der en grund til. Eftertiden skal erindre ham fra hans velmagtsdage som fysisk adræt med en knivskarp replik. Til trods for, at journalister flokkedes om skibsrederen under generalforsamlingen og fulgte med ud til den ventende lysegrå Audi i håb om at slå bare en lille kommentar af ham, så svarede Hr. Møller yderst venligt og klart:
- Jeg svarer ikke på flere spørgsmål.
Det er for længst besluttet, at hans tid som virksomhedens talerør er endegyldigt forbi.

----

A.P Møller – Mærsk skifter kurs

A.P. Møller- Mærsk A/S ejer verdens suverænt største container-rederi Maersk Line. Derfor står en stor del af selskabets værdier i skibe og havne, og rederivirksomhed er stadig selskabets primære forretning, hvor man gennem 100 år har tjent de fleste penge. For 40 år siden besluttede Arnold Peter Møller at udvide forretningen med olie og gas samt de dengang nymodens supermarkeder. I dag skæpper indtægter fra olie og gas pænt i kassen, og man har et succesfyldt samarbejde med Århus-købmanden Herman Salling i Dansk Supermarked (Netto, Føtex og Bilka). A.P. Møller – Mærsk A/S ejer også mere end en femtedel af Danske Bank, der også er en rigtig god forretning.
For et par år siden stod A.P. Møller- Mærsks topledelse med en fyldt pengekasse og overfor et valg: Hvad skulle de mange penge bruges til? Man fulgte en strategi, som skibsreder Jess Søderberg lagde, med at udvide på to forretningsområder, man satser på i fremtiden. Derfor købte man konkurrerende rederier op. Først amerikanske Sealand, og sidste år det hollandsk-britiske rederi PO Nedlloyd, sådan at Maersk Line i dag har 20 procent af verdensmarkedet.
Det andet område, man satser på, er olie og gas. A.P. Møller - Maersk købte derfor sidste år 10 oliefelter i Nordsøen af det amerikanske selskab Kerr–McGee for 18 mia. kr.
Oveni havde selskabet bestilt nye skibe. Den samlede prisen på investeringsstrategi løb sidste år op i 60 mia. kr. Et gigantisk beløb, som man havde i kassen, og intet tyder på, at strategien med at købe op er slut. Tværtimod har Jess Søderberg klart sagt, at man er parat til at bruge endnu 12 mia. kr.
Den 29. marts i år præsenterede virksomheden sit seneste regnskab. Det straffede aktiemarkedet hårdt: På én dag faldt aktiernes værdi med 30 mia. kr. Analytikere havde regnet med et overskud på 27 mia. kr., så da resultatet ”kun” viste 20 mia. kr. solgte mange aktionærer, og aktien faldt til 48.600 kr.
- Det er ikke et dårligt selskab, men forventningerne var simpelthen for høje, vurderer aktieanalytiker Torben Krogh Nielsen, Saxo Bank
Det skuffende resultat skyldtes, at værdien af de nye oliefelter måtte nedskrives med 3,2 mia. kr.
Dertil kommer, at Maersk Line har store problemer med stærkt faldende priser på fragt. Det skyldes hård konkurrence og overkapacitet af skibe. På generalforsamlingen forklarede bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, hvor prisfølsomt virksomhedens overskud er: Hvis prisen for fragt af en 12 meter lang standardcontainer falder med 100 dollars dvs. 600 kr., betyder det, at A.P. Møller-Mærsk får fire mia. kr. mindre i overskud.
Oven på aktiekursfaldet gjorde topledelsen et modtræk: Michael Pram Rasmussen og Jess Søderberg købte begge aktier for mere end en million kr. Da disse handler bliver offentliggjort, sendte topledelsen et klart signal til aktiemarkedet om, at de tror på selskabets evne til at tjene penge i fremtiden. Og lidt har det hjulpet. Lige før generalforsamlingen den 20. april var aktien steget til 52.400 kr.
Igennem årene har A.P. Møller – Mærsk været kendt og kritiseret for stor lukkethed omkring regnskaberne. Men det har man ændret på. I år var det første gang, at selskabet aflagde regnskab efter internationale regnskabsprincipper, og det er kun begyndelsen:
- Esplanaden vil i fremtiden løfte lidt på låget og vise mere, hvad der foregår, vurderer Torben Krogh Nielsen, Saxo Bank.
A.P Møller - Mærsk skaber mange nye arbejdspladser, men flest i udlandet. Selskabets resterende danske industri-arbejdspladser er mere eller mindre i fare. Omvendt lever virksomheden i globaliseringens tidsalder, og tiden er ikke længere til helt den samme forkærlighed for Danmark, som ellers altid har været Møller-familiens varemærke.
- Det bliver et farvel til de romantiske tanker om alt det danske. Det bliver der ikke fokuseret på uden for Danmark. Der opfattes A.P. Møller- Mærsk som en international virksomhed, siger Torben Krogh Nielsen.
Konkret har selskabets værft i Danmark, Lindø-værftet svært ved at konkurrere med udlandet og kører med gigantiske underskud – i 2005 gættes der på 700-800 millioner kr., og selvom der er ordrer frem til 2008 peger alt hen imod en lukning:
- Værftet er en dødssejler. Jeg kan ikke forestille mig, at det fortsætter. Forskellene i priser og lønninger mellem Danmark og udlandet er simpelthen for store. I fremtiden får A.P Møller lavet deres skibe uden for virksomheden, siger Torben Krogh Nielsen, Saxo Bank.
- Det er sidste udkald. Det kræver en stor indsats, hvis udviklingen skal vendes, sagde Michael Pram Rasmussen på generalforsamlingen.
A.P. Møller – Mærsk har tidligere ejet en lang række forskellige industrivirksomheder. Men andet led i strategien, at selskabet koncentrerer sig om det, som man er bedst til, er at topledelsen stille og roligt har solgt virksomheder som Maersk Medical, Maersk Data, DISA, flere dele af industrivirksomheden Roulunds fabriker og det stærkt tabsgivende Maersk Air .
Plastfabrikken Rosti er også sat til salg, og senest har containerfabrikken Maersk Container Industri i Tinglev fået dødsstødet og lukker:
- Du vil ikke fremover se A.P. Møller købe alle mulige virksomheder op. Det kapitel er slut, siger Torsten Krogh Nielsen.

---

Ung kvinde i ”Old Boys Network” 1150
For første gang i A.P. Møller – Mærsk A/S 102-årige historie er en kvinde, der ikke er i familie med stifteren, blevet medlem af bestyrelsen. Det skete, da medarbejdernes repræsentant Cecilie Mose Outzen enstemmigt blev valgt på selskabets generalforsamling. Cecilie Mose Outzen arbejder i afdelingen for Human Ressource (personaleafdelingen). Ifølge reglerne skal hun vælges ind på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Den blot 32-årige Cecilie Mose Outzen er cand. mag. med speciale i sammenlignende litteratur fra Aarhus Universitet. Dermed har hun en noget anden baggrund end resten af bestyrelsen, der især består af ganske tunge drenge - alle i omegnen af 70 år- som tidligere Carlsberg-direktør Poul Svanholm, Velux-bossen Lars Kann-Rasmussen og den tidligere Smith Kline Beecham-topchef Jan Leschly. Disse folk legemliggør sammen med Mærsk Mc-Kinney Møller selv dansk erhvervsliv de sidste 30 år. Det må blive både lærerigt og spændende for den unge kvinde. Selv fremhæver Cecilie Mose Outzen, at hun ”ikke har en programerklæring med til det første bestyrelsesmøde”. Ydmyghed er nemlig også en af A.P. Møller – Mærsks værdier.

---

Hr. Møller er nr. 84 i verden.
Mærsk Mc-Kinney Møller er ifølge det amerikanske tidsskrift Forbes’ Magazine god for omkring 39 mia. kr. Det giver ham en placering som nr. 84 på årets liste over verdens rigeste personer, og han er klart listens bedst placerede dansker. Berlingske Nyhedsmagasin anslog dog i år skibsrederens formue til i alt 127 mia. kr. Formuen består af personligt ejede aktier for omkring 10 mia. kr. i A.P. Møller-Mærsk A/S, flere skibe, herregårde, grunde, huse, kostbare malerier m.v. Derudover ejer han sammen med døtrene verdens største skibsmæglerfirma, Maersk Broker. Især de tre Maersk-døtre er i særklasse velhavende. Familiens formue ligger i den såkaldte familiefond, hvor alle efterkommere af stifteren A.P. Møller er sikret ganske pænt økonomisk.

---

Nr.1 i Danmark - nr. 145 i verden

Danmarks største virksomhed A.P. Møller – Mærsk A/S er i 2006 nr. 145 på det amerikanske tidskrift Forbes Magazines liste over verdens største virksomheder. Selskabets hovedkvarter ligger på adressen Esplanaden 50 ved Langelinie i København. A.P. Møller – Mærsk A/S, der er grundlagt af Arnold Peter Møller i 1904, beskæftiger 110.000 medarbejdere og har kontorer i 125 lande. Man er verdens største containerrederi, udvinder olie og gas i Nordsøen og ejer flere supermarkedskæder. A.P. Møller – Mærsks flåde består af omkring 750 oceangående skibe på ca. 30 millioner tons dødvægt, hvoraf man ejer halvdelen. Det er container-, tank-, gas-, bil- og forsyningsskibe samt flydende produktionsenheder og borerigge. Oven i kommer omkring 285 bjærgnings-, bugser- og specialskibe fra det A..P. Møller - Mærsk-ejede bjergningsfirma SvitzerWijsmuller
I 2005 omsatte koncernen for 209 mia. kr. Man betalte 13. mia. kr. i skat, og årsresultatet blev 20 mia. kr.

Kilde: A.P. Møller-Mærsk A/S Årsregnskab 2005 og Forbes’ Magazine